Intensiv overvågning giver billige og sikre lån


Status har over en årrække udviklet en systematik til overvågning og omlægning af realkreditlån baseret på klassiske fastforrentede obligationslån, hvor du får gevinst, uanset om renten stiger eller falder. 

Vi holder skarpt øje med kursudviklingen og reagerer hurtigt, når en omlægning kan betale sig. Vi har nemlig allerede indhentet de nødvendige dokumenter og underskrifter, så alt er klar, når vi kontakter dig og orienterer om gevinsten ved en mulig omlægning. Hvis du siger ”ja”, vil Status tage sig af al det efterfølgende bureaukrati, herunder tinglysning, depotopgørelse, udbetaling af lån med videre. Det eneste du som kunde skal tage stilling til er, hvornår du er helt tilfreds med omlægningens resultater.

Vores koncept betyder også, at vi betragter hver enkelt omlægning i et større perspektiv og som et led i en fortløbende række af omlægninger. Vi placerer derfor lånet således, at det altid stiller dig fordelagtigt uanset, om renten efterfølgende går op eller ned. Status har et begrænset antal kunder og kan derfor overvåge alle lån intensivt – i modsætning til banker og kreditforeninger, som umuligt kan pleje alle deres titusindvis af kunder med samme omhu.


Flere muligheder end du tror

Måske ved du godt at man kan omlægge et fast forrentet lån når renten enten stiger eller falder, men mange mennesker ved ikke hvor ofte denne mulighed reelt har været til stede siden midten af 1990'erne. Faktisk har der i gennemsnit været en til to omlægningsmuligheder om året.

Vigtigere er det imidlertid, at selv om renten generelt har været faldende, har der på vejen ned været mange muligheder for at konvertere op, og dermed skære store summer af sin restgæld.

Et forhold der historisk har gjort fast forrentede lån langt billigere end hvad de fleste tror. 

Forstå aktiv gældspleje på 3 minutter

Mød John og Peter. De er begge to overbeviste om, at de har det bedste realkreditlån. Vi giver dig svaret og forklarer hvordan Status kan hjælpe dig med at optimere dine realkreditlån.

Kontakt os
Background Image

Om aktiv gældspleje i Radio 24syv

Direktør Ib Jakobsen gæstede sommeren 2013 samtaleprogrammet, Weekendtillægget. Her taler han med værten Carsten Eskelund om nogle af de myter der er gældende på realkreditområdet, og forklarer hvad vi i Status gør ved dem.

Priser

Prisen ved at være kunde hos Status er opdelt i to.

Et medlemskontigent på 175 kr. pr. måned med 2 årlige opkrævninger af 1.050 kr.

Et honorar på 6.000 kr. som alene opkræves ved låneomlægning. Beløbet medfinansieres sædvanligvis i kreditforeningens lånetilbud, og er altså en del af omkostningen ved at optage realkreditlånet.